Hvordan foregår PC teori ??

Ved PC teori sidder du og arbejder selvstændigt med et undervisningsprogram ved en PC. Du bestemmer selv tempoet og om du vil tage emnerne eller forklaringen et par gange ekstra. Der er altid en kørelærer til stede som du kan spørge, lige som han også vil komme til dig en gang imellem og spørge dig om det du har lært og dermed teste din forståelse af emnerne.

elever_ved_pc

Kørelæreren kan ligeledes følge med i din undervisning via hans PC, og der se om du har forstået emnerne ud fra resultatet af de prøver der er efter ethvert emne.

Når du vælger PC teori kan du selv planlægge og styre hele forløbet, dvs. at du starter den dag det passer dig, og går til teori når det passer dig. (i køreskolens åbningstid)

Du tager  op til 4 teorilektioner pr. gang.  Når køretimerne starter er der så en fast rækkefølge der skal følges vekslende mellem køretimer og teorilektioner.

Den dag du kommer til holdstart, skal der laves lidt papirarbejde og vi skal snakke lidt om forløbet.

Samme dag kan du, hvis du har tid, starte på den egentlige teori, og dermed er du godt og hurtigt i gang!

Efter nogle lektioner i teori, skal du på bane hvis det kræves til det kørekort du skal tage (se under de enkelte kategorier), og når du så kommer til køretimerne, så ringer du bare til den kørelærer du skal køre med og aftaler en tid.

Når du har kørt første gang kan du vælge at aftale næste køretime med det samme, og så er det op til dig at få den næste teorilektion inden den aftalte køretime.

Du kan også aftale med kørelæreren at du ringer når du er klar til næste køretime, så bestemmer du mere selv hvor travlt du har. 

Denne nye undervisningsform er super fleksibel, og du bestemmer her selv om det skal tage 2 - 3 uger eller 3 - 4 måneder at tage et kørekort.

Du bestemmer selv forløbet - lettere kan det ikke være!!

Du kan skifte mellem holdteori og Pc teori til ehver tid.