Friske, fleksible kørelærere, hvor ingen falder i søvn!

Kursus i alkohol og Trafik (A/T kursus)


Har du fået kørselsforbud for promillekørsel eller en ubetinget frakendelse af førerretten for spiritus- eller promillekørsel skal du gennemføre et kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus) og herefter som hovedregel bestå en ny køreprøve (en kontrollerende køreprøve) før du kan få kørekortet tilbage.

Det er derfor alene personer, som har begået en forseelse, hvor spiritus er involveret, der skal gennemføre A/T-kursus. Har du derimod fået et kørselsforbud for at køre med for høj hastighed eller lignende, skal du ikke på A/T-kursus, men derimod gennemføre særlig køreundervisning hos en godkendt kørelærer.

Du skal ikke gennemføre A/T-kursus, hvis

Hvorfor skal jeg på A/T-kursus?

Der er i færdselsloven gennemført en række initiativer for at skærpe indsatsen mod spirituskørsel.
Det er almindeligt kendt, at nogle personer kører i bil. uanset at den pågældende ved, at det er ulovligt. Derfor er det vigtigt at forsøge at hindre tilbagefald til spirituskørsel. A/T-kurset har til formål at skærpe kursisternes opmærksomhed på den uheldige sammenblanding af alkohol og trafik.

Kurset bygger derfor på undervisning, information og orientering af kursisterne om relevante emner fx alkohols påvirkning, alkoholmisbrug og forholdsregler omkring alkoholproblemer særligt trafikalt. Kurset har ikke karakter af at være behandling.

Hvor kan jeg gennemføre A/T-kursus?

Kurserne udbydes af amterne og af Frederiksbergs og Københavns kommuner. Hvis du vil vide mere om kurserne i dit amt eller kommune, kan du ved at klikke her komme til Amtsrådsforeningens hjemmeside om A/T kursus, hvor du vil kunne finde oplysninger om kursussteder, kursusperioder og tilmeldingsadresser.
Kurserne udbydes i takt med behovet. Så du kan godt risikere at skulle vente på at få plads på et hold. Du vælger selv hvor i Danmark, du ønsker at gennemføre A/T-kurset.
Når afgørelsen om, at et kursus i Alkohol og Trafik skal gennemføres er endelig, udleveres en pjece om kurset til den pågældende. Pjecen beskriver nærmere indholdet af kurset og hvor tilmelding til kurset kan ske. Du kan klikke her for at se pjecen om A/T-kursus.

Kursusregler

Kurset består af 4 lektioner à 2,5 timers varighed fordelt over mindst 4 uger. Hvis du ikke gennemfører et helt kursus, skal du påbegynde et nyt kursus (starte helt forfra), hvis du senere ønsker at generhverve førerretten.

Du skal for at kunne deltage i A/T-kursus underskrive en kontrakt med kursusudbyderen, hvori du erklærer at ville fuldføre kurset og følge kursusreglerne. Der er mødepligt til alle 4 lektioner. Der skal startes forfra på et nyt kursus, hvis du ikke møder op til alle lektionerne. Du skal møde før lektionens start og skal deltage aktivt i undervisningen. Du må ikke møde i spirituspåvirket tilstand eller under påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler.

Kursuslederen har ret til at bortvise kursister, der ikke overholder mødereglerne.

Når du har gennemført A/T-kursus, udstedes der et kursusbevis. Du skal ikke bestå en prøve, men aktivt have gennemført alle 4 lektioner i det kursus, du har tilmeldt dig.

Hvad hører jeg om på A/T-kursus?

Indholdet af A/T-kurset er fastlagt i en bekendtgørelse om undervisningsplan for A/T-kursus. Du kan se denne undervisningsplan ved at klikke her.

Formålet med 1. lektion er at give kursisten kendskab til baggrunden for undervisningen, A/T-kursets indhold og reglerne for deltagelse i kurset. Kursisten skal endvidere gøres bekendt med generelle forhold om spirituskørsel, herunder også konsekvenserne heraf. Endelig gøres kursisten bekendt med lovbestemmelserne om kørsel i alkoholpåvirket tilstand.

Formålet med 2. lektion er at give kursisten kendskab til alkohols skadelige indvirken på personen og dennes omgivelser. Der orienteres om vaner og misbrug, herunder strategier i forhold til forbrug. Endelig orienteres om alkohol og trafik.

Formålet med 3. lektion er at give kursisten kendskab til forhold/situationer, hvor der er særlig risiko for at køre i alkoholpåvirket tilstand, og gøre kursisten bekendt med årsager til alkoholmisbrug samt de gratis behandlingsmuligheder, der findes. Endvidere skal kursisten have kendskab til stressforebyggende strategier samt strategier til hindring af kørsel i alkoholpåvirket tilstand.

Formålet med 4. lektion er at give kursisten kendskab til betingelserne for at lade sig indstille til kontrollerende køreprøve og få udstedt kørekort samt at gøre kursisten bekendt med de vigtigste lovbestemmelser om kørekort. Kursisten skal endvidere gøres bekendt med de krav, der stilles ved køreprøven, herunder muligheden for at modtage fornyet køreundervisning hos en kørelærer inden køreprøvens aflæggelse.

Hvornår kan jeg starte på et A/T-kursus?

Hvis du har fået en ubetinget frakendelse af førerretten på grund af spiritus- eller promillekørsel, er kurset obligatorisk, og du kan tidligst begynde kurset 3 måneder før din frakendelse udløber.

Hvis du har fået et kørselsforbud, er kurset også obligatorisk, og du kan begynde på første ledige kursus.

Hvad koster kurset?

Kurset er brugerfinansieret til en pris på 2.000 kr.

Tilmelding.
Du skal henvende dig til Morten Kruse, Foldbjergcentrets forebyggelsesafdeling, på tlf. 96 33 63 08 eller på
E-mail: fol.at@nja.dk

Straf for spritkørsel

Den 1. september 2005 bliver straffen for spritkørsel væsentligt strengere end tidligere. Begrebet "promillekørsel" udgår af loven. Fremover kaldes al kørsel med sprit i blodet lovmæssigt for spirituskørsel.

1. gang, du kører spirituskørsel får du:

2. gang, du kører spirituskørsel, får du:

*) Fik du første gang betinget fængsel, får du 2. gang ubetinget fængsel i min. 20 dage

3. gang, du kører spirituskørsel får du

Kører du spritkørsel mere end tre gange, er straffen endnu strengere. Kører du f.eks. spritkørsel for 4. gang får du 30 dages betinget fængsel, hvis din promille er mellem 0,51 og 2,0, og 50 dages betinget fængsel hvis din promille er over 2,0. Herudover får du en bøde, ubetinget frakendt dit kørekort i 10 år og skal gennemføre et Alkohol og Trafikkursus.

Der er ikke længere mulighed for at få sit kørekort tilbage før frakendelsestiden udløber, hvis man f.eks. vælger at gå i alkoholistbehandling. Det betyder, at der ikke længere er nogen, der kan få kørekortet tilbage før andre, når det er blevet frakendt.

Det vil fremover være muligt at underrette arbejdsgiveren, hvis en person gentagne gange kører spritkørsel i frakendelsestiden. Den mulighed vil gøre sig gældende i forbindelse med erhverv, hvor det at køre bil er en væsentlig del af arbejdet, f.eks. erhvervschauffører og sælgere.